Begrænsninger og beslutninger

Endnu et halvt år er gået.


Ungerne er flyttet til Danmark - og som jeg frygtede, klarer jeg ikke selv at køre derover uden at være totalt smadret til zombie af smerter næste dag(e).



Det er dejligt at se Carl blomstre op og udvikle sig efter flytningen fra en overbelastet svensk dagis til en dansk skovbørnehave, hvor personalet rent faktisk gider ungerne.


Det har dog også været en øjenåbner for mig!
Pga mine fysiske begrænsninger er jeg totalt skakmat hvis der sker noget med min søde mand. Visheden om det fik mig til at gå lidt i panik!


Så vi har besluttet også at trække teltpælene op og flytte tilbage til Danmark.

Efter at have undersøgt markedet indenfor en rimelig afstand til ungernes nye domicil, faldt valget på en et-plans stue lejlighed i Farum Midtpunkt. Dér har vi jo boet rigtigt fint i 8 år efter vores år i Grønland. Det bliver lidt som at komme hjem.
De er i gang med en total-renovering af den ene række blokke, så vi besluttede at skrive os op med forventet flytning næste forår/sommer.



Men så: VUPTI - i sidste uge fik vi faktisk tilbudt en lejlighed pr. 15. december :-)  Det bliver hårdt at få styr på kaoset her, få pakket og flyttet den del af det, som skal med videre i vores liv. Få skabt et velfungerende fritidshus af resterne.
Men når det er overstået, bliver det uden tvivl SUPERgodt :-)


Men nu kan jeg så ikke trække den længere: glasværkstedet skal sælges. Det er så vemodigt. Men også nødvendigt.
Jeg har simpelthen ikke styr på armene længere :-(



Min sidste større kreation er to ca 50 cm høje birketræer, som skal monteres på et stort stykke birkebark fra et stormfældet træ. De skal op at stå i et 80 x 80 cm højtsiddende vindue. De får selv lov at montere det.
Der er gået urimeligt meget glas til træerne pga mine problemer med at styre armene. Tabt, smadret glas.
Så det er alt andet lige på tide at stoppe!

Jeg har også lavet et par tallerkner til Carl. Man kan da ikke stå for en unge, der spørger om ikke mormor kan lave en tallerken med en krokodille SKARPE tænder til ham :-D Og så også gerne en spækhugger og en hammerhaj, ikke?
Da første krokodille desværre gik i stykker, kom det skråsikkert at "mormor vil godt lave en ny til mig"  ;-)



Og ja, det ville mormor da ;-) - men det er altså ved at være slut!


Det har været sjovt og dejligt at have eget glasværksted, så længe det gik godt - og jeg ville bestemt ikke have undværet det.
Men nu ser jeg frem til et mere overskueligt liv i en moderne lejlighed - tæt på familie og venner.

Det er længe siden

Den forløbne tid, siden jeg skrev her på bloggen sidst, har været erkendelsernes og de store beslutningers tid. Mine vilkår har ændret sig.

Efterhånden skal der kun lidt aktivitet til at jeg får brændende smerter i kroppen. Det går ud over nattesøvnen. Kædereaktionen er så manglende energi og humør, flere smerter osv.
Eneste vej ud af den negative spiral er hvile og begrænset aktivitetsniveau.
Dagens kvote af aktivitet går nu mest med tøjvask og madlavning.

Det har bl.a. betydet at mit glasværksted stadig står ubenyttet hen og bare har kostet strøm over vinteren for at holde rummet frostfrit.
Det har også betydet at jeg har besluttet at lægge RODEsign.dk i mølposen.
Årets påskeudstilling besluttede jeg med tungt hjerte at melde fra – men det var den eneste rigtige beslutning.

Kommer jeg ikke i gang med at lave glas igen, kommer jeg til at afvikle glasværkstedet i slutningen af sommeren!

PC-arbejdet for Hässleholms Konstförening er også blevet en unødig belastning, som skal begrænses fremover.
Et par timer ved tasterne og nattesøvnen er røget. Det er jo ikke holdbart, så nu er jeg i gang med at overdrage en stor del af opgaverne til andre bestyrelsesmedlemmer og stopper som bestyrelsesmedlem til næste årsmøde.

Nogle tunge, men nødvendige beslutninger, som nu bagefter heldigvis føles rigtige.
Jeg må glæde mig over den tid, der er gået godt og har givet så mange gode oplevelser.

Det er ikke kun mig i familien, der har taget store, nødvendige beslutninger. Ungerne har besluttet at flytte tilbage til Danmark og fik heldigvis på rekordtid solgt deres rækkehus udenfor Malmö. De flytter nu til Hillerød i løbet af sommeren.
Det er rigtig godt for dem og ikke mindst for Carl, der bestemt ikke trives i sin svenske dagsinstitution. Det giver også mindre tid med pendling for hans forældre; bestemt noget der vil få en positiv betydning for deres hverdag!

Men for mig betyder det, at de formentlig rykker uden for den aktionsradius på en times tid, jeg  har bag rattet.
Jeg håber selvfølgelig at jeg kan udvide aktionsradius lidt ved at tage over Helsingborg-Helsingør og dermed få en pause midtvejs. Det må komme an på en prøve med mig bag rattet og manden ved siden af til at redde mig, hvis det ikke går.
Jeg kommer også til at savne, lige at kunne holde en pause på deres sofa, på vejen hjem fra Danmark. Men Jeg forstår dem så godt – og kan så absolut kun bifalde deres beslutning!

Heldigvis har jeg fået en iPad mini, som gør at jeg faktisk kan ligge på ryggen og læse bøger, se fjernsyn og sågar skrive lidt kortere mails o. lign. Det gør jo livet noget nemmere for mig, så jeg ikke føler mig helt isoleret fra omverdenen.
FaceTime og Skype er også et fantastisk værktøj til at holde en god kontakt med omverdenen :-)
Flere gange ugentligt snakker jeg med Carl. Det er meget bedre at være Virtuel Mormor end slet ikke at have nogen kontakt.

Nu er det sommer og jeg håber at sol og varme vil hjælpe på min krop.

Håb og drømme skal ingen få lov at tage fra mig!

Fars hund

Lørdagshygge :-)

God Jul

Efter et par dejlige dage på juleferie hos Carl og hans søde forældre er vi nu hjemme igen ved vores smukke sø 

som i eftermiddag lå helt spejlblank med et troldeagtigt lys i tågedisen. 

Lillejuleaften blev træet pyntet 

med god hjælp af Carl, som også lige sang og dansede rundt om træet. 

Næste dag var der masser af julegaver - især til den unge mand. 

Mormor fandt den perfekte børnemandelgave: en chokoladebil - som  blev lidt hærget 

inden resterne overnattede i køleskabet. 

1. juledag stod på en tur på Den Blå Planet mens Carls mor sov nogle timer efter sin julenattevagt på Riget. 

Det var sjovt at 'motionere' fisken. 

Carl nupper en lur på vej hjem - iført sine fine fisketrøje. En lækker julegave fra min fantastiske nieces hånd. 

Hvad er mere passende end en fisketrøje når man har været på tur til Den Blå Planet?

RIGTIG GLÆDELIG JUL 

Mere held i uheld - måske

Lige nu skulle manden og jeg have været på vej til en uges ferie i Funchal. Men vi sidder altså hjemme i stuen. 

I går fik jeg behov for lægehjælp (heldigvis ikke først i morgen!). Det medførte et mindre kirurgisk indgreb og en lægeattest om at blive hjemme. 

ØV ØV ØV :-(

Men når nu det skal være sådan, må man finde de positive sider. 

Se lige denne vejrprognose for den kommende uge i Funchal:

Måske er vi trods alt lidt heldige ;-)

Held i uheld

Nogen gange er man altså heldig at noget, som egenligt er gået galt, bare er heldigt! 

I dag kl 13 havde jeg aftalt møde med SkatØresund for at få det sidste på plads i min forsikringssag.

Jeg klarer ikke rigtigt at køre så langt selv og slet ikke at køre i København, så jeg lokkede manden til at tage en halv hjemmearbejdsdag, så han kunne køre for mig. 

Pga stormvarslet besluttede jeg i formiddags at aflyse mødet med Skat; det var nok bedst at blive hjemme. Og det var godt nok heldigt! Den medarbejder, jeg havde booket mødet med, havde ikke fået registreret mødet i Skats kalender. 

Nuuuj - jeg havde blevet sur, hvis jeg havde kørt til København og der ikke var noget møde.  Uanset vejret. 

Øresundsbron lukkede lige efter kl 14, så vi var ovenikøbet strandet i København, hvis vi var taget afsted i dag. 

Nu var det så heldigt at stormen Sven/Bodil fik mig til at ringe afbud - og at det (ikke) aftalte møde gjorde, at manden ikke var taget på arbejde i København klokken tidligt i morges. 

Jeg håber at I alle kommer godt igennem stormen! 

Endelig :-)

Endelig i torsdags kom min 'tvungne opsparing' i form af de pensioner, PFA har tilbageholdt siden sommeren 2012, til udbetaling.

JUBIIII !!!!!

Nu kan jeg da se enden på hele denne ulykkelige sag. Der er lige nogle mellemværender med Pensionsstyrelsen, Skat og min advokat, der skal falde på plads; så burde livet kunne blive 'normalt' igen.

:-)  Nu får jeg igen økonomi til at lege i mit værksted - hvis altså jeg finder noget energi igen og i øvrigt kan komme videre fra det angstbetonede ubehag, jeg føler ved mit værksted. Men det må jeg jo se at komme over !!!

:-)  Min lille bil, som jeg måtte sælge pga dårlig økonomi - jeg skulle jo bl.a. skaffe penge til advokatomkostningerne -  savner jeg heldigvis kun sjældent :-)

:-)  Jeg kan forkæle datter, svigersøn og ikke mindst barnebarnet lidt ekstra i år. Det har de sgu fortjent for al opbakning og hjælp i den forløbne tid!

:-)  Selvom kroppen konstant bliver dårligere, går jeg stadig på mine egne ben - omend med hjælp at min fantastiske rollator ind i mellem.

:-)  Jeg har så meget at glæde mig over. Ikke mindst ham her