Endelig :-)

Endelig i torsdags kom min 'tvungne opsparing' i form af de pensioner, PFA har tilbageholdt siden sommeren 2012, til udbetaling.

JUBIIII !!!!!

Nu kan jeg da se enden på hele denne ulykkelige sag. Der er lige nogle mellemværender med Pensionsstyrelsen, Skat og min advokat, der skal falde på plads; så burde livet kunne blive 'normalt' igen.

:-)  Nu får jeg igen økonomi til at lege i mit værksted - hvis altså jeg finder noget energi igen og i øvrigt kan komme videre fra det angstbetonede ubehag, jeg føler ved mit værksted. Men det må jeg jo se at komme over !!!

:-)  Min lille bil, som jeg måtte sælge pga dårlig økonomi - jeg skulle jo bl.a. skaffe penge til advokatomkostningerne -  savner jeg heldigvis kun sjældent :-)

:-)  Jeg kan forkæle datter, svigersøn og ikke mindst barnebarnet lidt ekstra i år. Det har de sgu fortjent for al opbakning og hjælp i den forløbne tid!

:-)  Selvom kroppen konstant bliver dårligere, går jeg stadig på mine egne ben - omend med hjælp at min fantastiske rollator ind i mellem.

:-)  Jeg har så meget at glæde mig over. Ikke mindst ham her

I dag skinner solen igen

Da jeg lige før gik min eftermiddagstur med Rikki, mødte dette ganske symbolske syn mig for enden af vores vej

Solskin for enden af en våd og grå vej

Det er sådan det føles inden i mig. I går, da tålmodigheden ikke rakte længere og postkassen var tom, ringede jeg til PFA for at få at vide, hvad de så endelig havde besluttet.

Man kan kun ringe til sagsbehandlerne på deres skadescenter. Den venlige kvinde, som tog telefonen, kunne så fortælle mig, at der lå et notat om at de ikke havde besluttet sig!
Jeg tror nok, at jeg lød en anelse stram i stemmen, da jeg fortalte at de altså havde frist til DAGEN FØR!!!!
Nå, men hun kontaktede så deres juridiske afdeling og kunne efter nogen tid vende tilbage med beskeden: "PFA har besluttet ikke at anfægte Ankenævnets afgørelse"

Hun kan så nu gå i gang med at beregne hvor meget, de skylder mig. Så i næste uge burde jeg endelig få mine penge.

Nuuuj - hvilken lettelse!

Og hvor er jeg glad for, at jeg ikke artigt ventede for at se, om der nu også var et brev i postkassen i dag. Så havde sagsbehandleren vel ikke fået besked om afgørelsen endnu - og ikke begyndt at skrive brev til mig eller beregne udbetaling endnu.

Hold op hvor jeg føler mig pisset på af PFA og deres juridiske afdeling gennem hele dette forløb!

Men nu er det (forhåbentlig) overstået :-) - og jeg kan humpe videre i livet med lidt lysere skyer over hovedet.

Rigtig god weekend!

Sidste dag

I følgebrevet for Ankenævnets kendelse står:



De 30 dage udløber i dag!
Jeg er har ingen juridisk baggrund, så derfor forventede jeg at der senest i dag stod en masse penge på min bankkonto.
Ved at søge på nettet fandt jeg ud af, at pensionsselskaberne tidligere havde 14 dage til at opfylde en kendelse, men at det for nogle år siden blev udvidet til 30 dage.
Well - det er måske svært at gennemføre komplicerede beregninger på to uger, tænkte jeg.

Så de første 14 dage ventede jeg uden forventning om at høre noget fra PFA.
Derefter blev postbilen vigtigere og vigtigere for hver dag. De måtte vel for pokker skrive og spørge efter et kontonummer, skattekort osv for at kunne 'opfylde kendelsen' inden de 30 dage var gået.

I mandags ringede jeg så til PFA for at høre hvorfor jeg ikke havde hørt noget fra dem endnu. 
Det overraskende svar var "at de stadig havde tid inden fristens udløv til at beslutte, om de ville følge nævnets kendelser - og at de ikke havde besluttet sig endnu".
Jeg forstår ikke hvorfor fristen er udvidet til 30 dage, når de ekstra dage bare bruges til at holde forsikringstageren på pinebænken i længere tid!

Så i dag må jo så være en slags skæbnedag for mig og min familie!
Kryds fingre for at denne sag afsluttes for mig i dag, uden at jeg skal til at føre retssag mod dem.