lørdag den 28. december 2013

Fars hund

Lørdagshygge :-)

torsdag den 26. december 2013

God Jul

Efter et par dejlige dage på juleferie hos Carl og hans søde forældre er vi nu hjemme igen ved vores smukke sø 
som i eftermiddag lå helt spejlblank med et troldeagtigt lys i tågedisen. 

Lillejuleaften blev træet pyntet 
med god hjælp af Carl, som også lige sang og dansede rundt om træet. 

Næste dag var der masser af julegaver - især til den unge mand. 

Mormor fandt den perfekte børnemandelgave: en chokoladebil - som  blev lidt hærget 
inden resterne overnattede i køleskabet. 

1. juledag stod på en tur på Den Blå Planet mens Carls mor sov nogle timer efter sin julenattevagt på Riget. 

Det var sjovt at 'motionere' fisken. 

Carl nupper en lur på vej hjem - iført sine fine fisketrøje. En lækker julegave fra min fantastiske nieces hånd. 
Hvad er mere passende end en fisketrøje når man har været på tur til Den Blå Planet?

RIGTIG GLÆDELIG JUL 

lørdag den 7. december 2013

Mere held i uheld - måske

Lige nu skulle manden og jeg have været på vej til en uges ferie i Funchal. Men vi sidder altså hjemme i stuen. 

I går fik jeg behov for lægehjælp (heldigvis ikke først i morgen!). Det medførte et mindre kirurgisk indgreb og en lægeattest om at blive hjemme. 
ØV ØV ØV :-(

Men når nu det skal være sådan, må man finde de positive sider. 
Se lige denne vejrprognose for den kommende uge i Funchal:


Måske er vi trods alt lidt heldige ;-)

torsdag den 5. december 2013

Held i uheld

Nogen gange er man altså heldig at noget, som egenligt er gået galt, bare er heldigt! 

I dag kl 13 havde jeg aftalt møde med SkatØresund for at få det sidste på plads i min forsikringssag.

Jeg klarer ikke rigtigt at køre så langt selv og slet ikke at køre i København, så jeg lokkede manden til at tage en halv hjemmearbejdsdag, så han kunne køre for mig. 

Pga stormvarslet besluttede jeg i formiddags at aflyse mødet med Skat; det var nok bedst at blive hjemme. Og det var godt nok heldigt! Den medarbejder, jeg havde booket mødet med, havde ikke fået registreret mødet i Skats kalender. 
Nuuuj - jeg havde blevet sur, hvis jeg havde kørt til København og der ikke var noget møde.  Uanset vejret. 
Øresundsbron lukkede lige efter kl 14, så vi var ovenikøbet strandet i København, hvis vi var taget afsted i dag. 

Nu var det så heldigt at stormen Sven/Bodil fik mig til at ringe afbud - og at det (ikke) aftalte møde gjorde, at manden ikke var taget på arbejde i København klokken tidligt i morges. 

Jeg håber at I alle kommer godt igennem stormen! 

søndag den 24. november 2013

Endelig :-)

Endelig i torsdags kom min 'tvungne opsparing' i form af de pensioner, PFA har tilbageholdt siden sommeren 2012, til udbetaling.

JUBIIII !!!!!

Nu kan jeg da se enden på hele denne ulykkelige sag. Der er lige nogle mellemværender med Pensionsstyrelsen, Skat og min advokat, der skal falde på plads; så burde livet kunne blive 'normalt' igen.

:-)  Nu får jeg igen økonomi til at lege i mit værksted - hvis altså jeg finder noget energi igen og i øvrigt kan komme videre fra det angstbetonede ubehag, jeg føler ved mit værksted. Men det må jeg jo se at komme over !!!

:-)  Min lille bil, som jeg måtte sælge pga dårlig økonomi - jeg skulle jo bl.a. skaffe penge til advokatomkostningerne -  savner jeg heldigvis kun sjældent :-)

:-)  Jeg kan forkæle datter, svigersøn og ikke mindst barnebarnet lidt ekstra i år. Det har de sgu fortjent for al opbakning og hjælp i den forløbne tid!

:-)  Selvom kroppen konstant bliver dårligere, går jeg stadig på mine egne ben - omend med hjælp at min fantastiske rollator ind i mellem.

:-)  Jeg har så meget at glæde mig over. Ikke mindst ham her





fredag den 8. november 2013

I dag skinner solen igen

Da jeg lige før gik min eftermiddagstur med Rikki, mødte dette ganske symbolske syn mig for enden af vores vej

Solskin for enden af en våd og grå vej

Det er sådan det føles inden i mig. I går, da tålmodigheden ikke rakte længere og postkassen var tom, ringede jeg til PFA for at få at vide, hvad de så endelig havde besluttet.

Man kan kun ringe til sagsbehandlerne på deres skadescenter. Den venlige kvinde, som tog telefonen, kunne så fortælle mig, at der lå et notat om at de ikke havde besluttet sig!
Jeg tror nok, at jeg lød en anelse stram i stemmen, da jeg fortalte at de altså havde frist til DAGEN FØR!!!!
Nå, men hun kontaktede så deres juridiske afdeling og kunne efter nogen tid vende tilbage med beskeden: "PFA har besluttet ikke at anfægte Ankenævnets afgørelse"

Hun kan så nu gå i gang med at beregne hvor meget, de skylder mig. Så i næste uge burde jeg endelig få mine penge.

Nuuuj - hvilken lettelse!

Og hvor er jeg glad for, at jeg ikke artigt ventede for at se, om der nu også var et brev i postkassen i dag. Så havde sagsbehandleren vel ikke fået besked om afgørelsen endnu - og ikke begyndt at skrive brev til mig eller beregne udbetaling endnu.

Hold op hvor jeg føler mig pisset på af PFA og deres juridiske afdeling gennem hele dette forløb!

Men nu er det (forhåbentlig) overstået :-) - og jeg kan humpe videre i livet med lidt lysere skyer over hovedet.


Rigtig god weekend!

onsdag den 6. november 2013

Sidste dag

I følgebrevet for Ankenævnets kendelse står:



De 30 dage udløber i dag!
Jeg er har ingen juridisk baggrund, så derfor forventede jeg at der senest i dag stod en masse penge på min bankkonto.
Ved at søge på nettet fandt jeg ud af, at pensionsselskaberne tidligere havde 14 dage til at opfylde en kendelse, men at det for nogle år siden blev udvidet til 30 dage.
Well - det er måske svært at gennemføre komplicerede beregninger på to uger, tænkte jeg.

Så de første 14 dage ventede jeg uden forventning om at høre noget fra PFA.
Derefter blev postbilen vigtigere og vigtigere for hver dag. De måtte vel for pokker skrive og spørge efter et kontonummer, skattekort osv for at kunne 'opfylde kendelsen' inden de 30 dage var gået.

I mandags ringede jeg så til PFA for at høre hvorfor jeg ikke havde hørt noget fra dem endnu. 
Det overraskende svar var "at de stadig havde tid inden fristens udløv til at beslutte, om de ville følge nævnets kendelser - og at de ikke havde besluttet sig endnu".
Jeg forstår ikke hvorfor fristen er udvidet til 30 dage, når de ekstra dage bare bruges til at holde forsikringstageren på pinebænken i længere tid!

Så i dag må jo så være en slags skæbnedag for mig og min familie!
Kryds fingre for at denne sag afsluttes for mig i dag, uden at jeg skal til at føre retssag mod dem.

søndag den 20. oktober 2013

Nattebloggeri

Jeg ligger i en hotelseng i Stockholm med min iPad på maven og kan mærke at jeg lever. Også i den grad! AV AV AV....
Kroppen straffer gårsdagens aktivitetsniveau. 

Så nu vil jeg prøve, om jeg kan finde ud af at blogge igen. 
På den ene side vil jeg gerne fortælle om mine oplevelser. Og på den anden side har bloggen her og min positive tilgang til fortællingen om (de positive i) mit liv jo haft ganske fatal betydning siden sommeren 2012. 
Nå - jeg vover mig ud i det!

Hvilken dag, vi havde i går :-). Manden i mit liv og jeg fejrede vores 39 års bryllupsdag med musical og god middag. Noget vi har planlagt og glædet os til rigtig længe. En dag som klart blev endnu bedre, fordi jeg har fået medhold i forsikringsankenævnet og dermed har fået så meget bedre humør ;-)

Allerede i midten af februar købte vi billetterne ved forsalg på internettet. Ved at være så tidligt ude kunne vi købe pladser på 1. række midt for på balkonen. Smart, fordi der ikke sidder nogen foran mig, så jeg ikke bliver tvunget til at sidde skævt for at se scenen. Og fordi jeg ved at komme tidligt til teatret kan komme først ind til pladserne uden at skulle kante mig forbi andre - og samtidig kan undgå at nogen skal møve sig forbi mig på vej til deres pladser. 

Fredag middag tog vi så lyntoget fra Hässleholm til Stockholm. Det er en fantastisk bekvem rejse på knap 4 timer - især fordi vi har fundet ud af at rejse på 1. klasse uden at blive flået. Præcis 90 dage inden afrejsedatoen slipper SJ et antal billige billetter. Så ved at være hurtigt ude, fik jeg fat i de to sæder på første klasse, hvor der ikke sidder nogen ved siden af, men hvor man sidder overfor hinanden med et bord imellem. Sæderne er brede og komfortable med god støtte til ryg og nakke. 

Vel ankommen til Stockholm i det allersmukkeste vejr, fandt vi frem til hotellet, som ligger lige ved siden af en tunnelbanestation kun et stop fra Centralstationen. Så jeg kunne nå at få  et godt hvil, inden vi spiste aftensmad på en restaurant i nærheden. 
Hotellet havde vi også booket i god tid. Gennem vores Coop medlemskab kan man nemlig få en god rabat på et antal hoteller til to weekend overnatninger. Er man ude i god tid er, udvalget stort og man kan få rigtig god value-for-money. 

Lørdag efter morgenmaden gik vi en lille tur om formiddagen, men for at klare eftermiddagens teaterforestilling og aftenens planlagte middag, måtte jeg tilbringe et par timer på ryggen midt på dagen. 

Musicalen var simpelthen forrygende! 
Priscilla, Queen of the Dessert - en musical baseret på kultfilmen fra 90'erne. 
Fuld af god musik og fantastiske kostumer og overbevisende scenografi i et helt forrygende tempo. 

Man må ikke tage billeder under forestillingen, så I må nøjes med dette fra programmet. 

Efter teatret gik vi så til en nærliggende restaurant, hvor vi hjemmefra havde bestilt bord. Her fik vi en rigtig dejlig middag med muslinger til forret, en god bøf til hovedret og en veltillavet dessert. 
Fejrede dagen med et glas mousserende vin og en flaske god rødvin. 

Så var det bare om at komme tilbage til hotellet og falde om på ryggen igen. Hvile hvile hvile. 
Men desværre var der kun et par timers søvn til mig - kroppen brænder efter dagens aktiviteter. 
Eftersom jeg valgte at tage smertestillende medicin i eftermiddags og at drikke vin til maden, klarer kroppen ikke rigtigt mere medicin lige nu. 
En prioritering som jeg ikke vil fortryde!!!!!

I morgen går turen hjemad igen. Jeg ved at hjemturen ikke bliver lige så behagelig som udturen, på trods af at vi har præcis samme pladser i toget. 
Men jeg er bare SÅ GLAD for dagens oplevelser. Nogle skønne timer sammen med manden i mit liv. Med glade oplevelser og god snak. En dag som man/vi/jeg kan leve længe på. Og bestemt en søvnløs nat værd ;-) 

Efter vores sure halvanden års periode med forsikringssagen, var det så befriende at skeje lidt ud. At mærke angsten og usikkerheden slippe og nyde livet og samværet med min mand.

Godt nok er det ikke helt overstået endnu, fordi PFA har 30 dage til at bringe udbetalingerne i orden (eller nægte at følge nævnets afgørelse). Så indtil alt er på plads, kan jeg ikke være 100% sikker på at jeg er sluppet helt ud af skærsilden. 
Men jeg er overbevist om at det må gå i orden nu! - glæden og optimismen er på vej tilbage i mit liv. Det er så hjerteligt velkommen tilbage :-)




torsdag den 10. oktober 2013

En god nyhed :-)

I tirsdags kom endelig den længe ventede afgørelse fra Ankenævnet for Forsikring.
Det kunne betale sig at kæmpe! Jeg fik 100% medhold.


Efter 15 måneder med angst, utilpashed, forvirring, sorg og vrede, er jeg blevet renset for PFAs beskyldninger om uretsmæssigt at hæve den pensionsforsikring, de var ivrige efter  sælge for mange år siden. 
Jeg kan se frem til lige snart igen at have luft i økonomien til at have det lidt sjovere. 

Jeg er så taknemmelig for at min dejlige familie har hjulpet mig igennem hele denne urimelige sagsbehandling. 
Og ærgerlig over at have spildt næsten halvandet år af mit liv; min krop bliver jo ikke bedre med tiden.

Men nu kan jeg i hvert fald se fremad igen :-) 



torsdag den 14. marts 2013

Beklagelser....

Da jeg oprettede min blog for efterhånden ganske længe siden, tænkte jeg at den IKKE skulle indeholde nogen beklagelser! Den skulle kun indeholde positive oplevelser fra mit liv.
Den skulle være stedet, hvor jeg kunne blive mindet om alt det jeg kan klare, på trods af at jeg faktisk er førtidspensionist med mange daglige begrænsninger og smerter.
Stedet hvor jeg skrev om mine kreativiteter og om livets gode oplevelser.
Ind i mellem er der dog, på trods af min målsætning om det modsatte, sluppet lidt 'piverier' med i teksterne.

Siden juli 2012 har jeg ikke skrevet noget her på bloggen. Jeg har stadig svært ved at beslutte, om bloggen skal nedlægges eller fortsætte.

Årsagen til den lange pause og til min tvivl om bloggens indhold skyldes et brev, som dukkede op i min postkasse i juli 2012.
Brevet var fra PFA, hvor jeg har en firmapension. En gruppeforsikring som hidtil har udbetalt pension til mig, fordi min erhvervsevne er nedsat med mere end 50%.
Pludselig skrev de, at de stoppede med at udbetale min pension - og i øvrigt mente at jeg skulle tilbagebetale næsten to års udbetalinger.
Det var et stort chok for mig! Dels den økonomiske usikkerhed for fremtiden, men sandelig også at blive så uretfærdigt beskyldt for at snyde.

Jeg har forsøgt at forklare min reelle situation for PFA - hvilket efter omtrent syv månededers ekspeditionstid med bl.a. udarbejdelse af en speciallægeerklæring heldigvis har fået dem til at trække kravet om tilbagebetaling tilbage.
Da PFA stadig mener, at jeg vil være i stand til at klare et halvtidsjob på trods af mine problemer, fastholder de, at de ikke vil udbetale min pension som specificeret i min forsikringspolice.
Jeg har selvfølgelig anket sagen til Forsikringsankenævnet, og kan nu bare vente på en afgørelse.

Nu er spørgsmålet så, hvad jeg skal stille op med min blog i fremtiden?
Jeg har virkelig ikke lyst til at være et pivehoved, som udstiller alle livets fortrædeligheder!
På den anden side, er mine positive og lalleglade fortællinger om livet blevet misforstået og misbrugt af PFA.

Er der overhovedet nogen, som gider læse om AV og ÅHHH og SUK i mit liv? Sikkert ikke!
Og har jeg overhovedet lyst til at udstille de dårlige dage? NEJ jeg har ej!

På den anden side kan jeg simpelthen ikke finde noget sted i forsikringsvilkårene, hvor der står, at jeg skal være 100% usynlig for omverdenen for at få udbetalt min pension.
Der står heller ikke noget om, at jeg ikke må vælge at præsentere en form for glansbillede på min blog.
Bloggen har jo været et ganske fint sted at kommunikere med gamle og nye venner. Egentlig har den nærmest fungeret som en optimering af tidligere tiders brevkorrespondance.

Jeg ved ikke, hvad resultatet af mine overvejelser omkring bloggen bliver!
Men nu har jeg i hvert fald bedre samvittighed overfor de læsere, som måske har undret sig over, hvor jeg er blevet af, uden at sige pænt farvel.