torsdag den 14. marts 2013

Beklagelser....

Da jeg oprettede min blog for efterhånden ganske længe siden, tænkte jeg at den IKKE skulle indeholde nogen beklagelser! Den skulle kun indeholde positive oplevelser fra mit liv.
Den skulle være stedet, hvor jeg kunne blive mindet om alt det jeg kan klare, på trods af at jeg faktisk er førtidspensionist med mange daglige begrænsninger og smerter.
Stedet hvor jeg skrev om mine kreativiteter og om livets gode oplevelser.
Ind i mellem er der dog, på trods af min målsætning om det modsatte, sluppet lidt 'piverier' med i teksterne.

Siden juli 2012 har jeg ikke skrevet noget her på bloggen. Jeg har stadig svært ved at beslutte, om bloggen skal nedlægges eller fortsætte.

Årsagen til den lange pause og til min tvivl om bloggens indhold skyldes et brev, som dukkede op i min postkasse i juli 2012.
Brevet var fra PFA, hvor jeg har en firmapension. En gruppeforsikring som hidtil har udbetalt pension til mig, fordi min erhvervsevne er nedsat med mere end 50%.
Pludselig skrev de, at de stoppede med at udbetale min pension - og i øvrigt mente at jeg skulle tilbagebetale næsten to års udbetalinger.
Det var et stort chok for mig! Dels den økonomiske usikkerhed for fremtiden, men sandelig også at blive så uretfærdigt beskyldt for at snyde.

Jeg har forsøgt at forklare min reelle situation for PFA - hvilket efter omtrent syv månededers ekspeditionstid med bl.a. udarbejdelse af en speciallægeerklæring heldigvis har fået dem til at trække kravet om tilbagebetaling tilbage.
Da PFA stadig mener, at jeg vil være i stand til at klare et halvtidsjob på trods af mine problemer, fastholder de, at de ikke vil udbetale min pension som specificeret i min forsikringspolice.
Jeg har selvfølgelig anket sagen til Forsikringsankenævnet, og kan nu bare vente på en afgørelse.

Nu er spørgsmålet så, hvad jeg skal stille op med min blog i fremtiden?
Jeg har virkelig ikke lyst til at være et pivehoved, som udstiller alle livets fortrædeligheder!
På den anden side, er mine positive og lalleglade fortællinger om livet blevet misforstået og misbrugt af PFA.

Er der overhovedet nogen, som gider læse om AV og ÅHHH og SUK i mit liv? Sikkert ikke!
Og har jeg overhovedet lyst til at udstille de dårlige dage? NEJ jeg har ej!

På den anden side kan jeg simpelthen ikke finde noget sted i forsikringsvilkårene, hvor der står, at jeg skal være 100% usynlig for omverdenen for at få udbetalt min pension.
Der står heller ikke noget om, at jeg ikke må vælge at præsentere en form for glansbillede på min blog.
Bloggen har jo været et ganske fint sted at kommunikere med gamle og nye venner. Egentlig har den nærmest fungeret som en optimering af tidligere tiders brevkorrespondance.

Jeg ved ikke, hvad resultatet af mine overvejelser omkring bloggen bliver!
Men nu har jeg i hvert fald bedre samvittighed overfor de læsere, som måske har undret sig over, hvor jeg er blevet af, uden at sige pænt farvel.

5 kommentarer:

  1. Inge det er jeg rigtig ked af at høre.
    Ja selvfølgelig vil man gerne fortælle om de gode dage man trods alt har indimellem.
    Ellers bliver man da meget sortseende.
    Jeg tror de mennesker ,der arbejder i PFA må gå i sko som strammer ekstremt hårdt om deres fødder siden de kommer med sådan en afgørelse.
    Håber du trods alt bliver her på bloggen .
    Mvh Kirsten

    SvarSlet
  2. Kæreste,kærest Inge......
    Jeg fik helt sommerfugle i maven da jeg så dit navn dukke op på min blogliste;) af glæde altså.
    Jeg syns at de mennesker der kan altså ikke være helt ok...... Man har da lov at live og trække vejret uden at de rager dem og som du siger så står det jo ingen steder at du ikke må.... Selv om vi render rundt og slæber på skavanker så har vi lov til at vise os blandt andre,om det er på en blog det er da lige meget,du skulle ikke behøve at hvis du tog i by at være bange for at de følger efter dig.....det er jo ingen af os der har lyst til at stille os selv ud som pivedyr.....vi vil gerne have lov at vise at vi stadig kan noget selv om vi ikke kan mestre et fuldtidsstillingens arbejde.

    Jeg krydser fingre for dig og sender mine små engle over til dig hvis de nu kunne hjælpe lidt med at få de mennesker til fornuft;)

    Knus og kram herfra

    SvarSlet
  3. Usch och fy Inge! Det unnar jag dig verkligen inte. Du som kämpar så tappert för att få det positiva ut av tillvaron, trots smärtor och alla begränsningar. Det är så konstigt att "systemet" inte kan lära sig skillnaden på positiv tankegång/optimism och det att vara frisk och kunna jobba. Undrar om "dom" hellre vill att du går ner med depression, än utnyttjar dom små krafter du har, bäst möjligt?

    SvarSlet
  4. Inge, vi har jo "talt sammen", men jeg vil da lige tilkendegive min tilstedeværelse. Jeg ved at uretfærdigheden har ramt dig hårdt, men jeg håber du får lyst til at blogge igen.
    Jeg synes det er i orden, at "pive" på bloggen, når man har noget at "pive" over. Omvendt gider man ikke som læser KUN læse om piverier, men jeg synes det er OK, at skrive om sit liv, som det er. Livet ER jo sjældent de glansbilleder nogle bloggere stiller op.

    SvarSlet
  5. Tak for jeres støtte og søde kommentarer :-)
    Det varmer og støtter virkelig meget!!

    Jeg overvejer stadig, hvad jeg vil (og tør) med min blog!
    Men måske dropper der lidt nye indlæg af i den kommende tid ;-)

    SvarSlet