onsdag den 6. november 2013

Sidste dag

I følgebrevet for Ankenævnets kendelse står:



De 30 dage udløber i dag!
Jeg er har ingen juridisk baggrund, så derfor forventede jeg at der senest i dag stod en masse penge på min bankkonto.
Ved at søge på nettet fandt jeg ud af, at pensionsselskaberne tidligere havde 14 dage til at opfylde en kendelse, men at det for nogle år siden blev udvidet til 30 dage.
Well - det er måske svært at gennemføre komplicerede beregninger på to uger, tænkte jeg.

Så de første 14 dage ventede jeg uden forventning om at høre noget fra PFA.
Derefter blev postbilen vigtigere og vigtigere for hver dag. De måtte vel for pokker skrive og spørge efter et kontonummer, skattekort osv for at kunne 'opfylde kendelsen' inden de 30 dage var gået.

I mandags ringede jeg så til PFA for at høre hvorfor jeg ikke havde hørt noget fra dem endnu. 
Det overraskende svar var "at de stadig havde tid inden fristens udløv til at beslutte, om de ville følge nævnets kendelser - og at de ikke havde besluttet sig endnu".
Jeg forstår ikke hvorfor fristen er udvidet til 30 dage, når de ekstra dage bare bruges til at holde forsikringstageren på pinebænken i længere tid!

Så i dag må jo så være en slags skæbnedag for mig og min familie!
Kryds fingre for at denne sag afsluttes for mig i dag, uden at jeg skal til at føre retssag mod dem.

3 kommentarer:

  1. Kæreste Inge....
    Hvor jeg dog føler med dig, det er en rigtig øv situation du/i står i. Jeg krydser fingre for dig og sender dig min varmeste tanker med håb om at de tager sig sammen og afslutter det her dig til gode.

    Kæmpe knus og kram herfra

    SvarSlet
  2. Sådan nogle hundehoveder. Jamen ,hvor svært kan det være ?
    Jeg håber snart der sker noget i den sag Inge.

    SvarSlet
  3. Tak for jeres søde kommentarer og støtte :-)

    SvarSlet